Hvad skal man nu lige gøre her ved døren?

27 juni 2022
Anders Lundtang Hansen

editorial

Det er næsten som en moderne udgave af en skudduel, som man er endt ved her, selvom det trods alt er mindre farligt:

Man er kommet hen til en døråbning samtidig med en anden person, der kommer fra den anden side, og der er kun plads til, at der er én af jer, der kan gå gennem den først.

Hvis den ene af jer så bare var lidt hurtigere foran den anden, så var det til at regne ud, hvem der skulle gå først, men I lader til at have det samme tempo og nå hen til døren samtidig.

Det ser også forkert ud, hvis den ene af jer forsøger at sænke eller hæve tempoet, så I satser begge på, at når I når hen til døren, så giver det sig selv, hvem der skal gå gennem den først.

Det sker så bare ikke. Så nu står I begge her og er stoppet op, mens I kigger på hinanden og forsøger lydløst at regne ud, hvem der skal gå gennem døren først.

dør

Nogen skal tage initiativet med den dør først

I har længe haft øjenkontakt, og nu begynder det at blive akavet, at I bare står stille og kigger på hinanden i denne døråbning.

I er tydeligvis begge typen, der vil vige og vente på den anden, men der sker så bare ikke noget, og I har begge noget, i skal nå.

Så kommer den akavede dans, hvor I begge samtidig laver antræk til at bevæge jer gennem døren, men stopper op, som I ser, at den anden gør det samme.

Det er her, I er nødt til at bryde tavsheden og aftale, hvem der skal igennem døren her, og så må der til at ske noget, for ellers kan I ende med at stå her og glane længe endnu.

Flere Nyheder