<\/p>\n<\/p>\n
Solenergi er omdannelsen af \u200b\u200bsolens energi til elektricitet. Med ansl\u00e5et 173.000 terawatt solenergi, der kontinuerligt rammer jordens overflade, er der mere end nok energi til at im\u00f8dekomme verdens nuv\u00e6rende forbrugsniveauer p\u00e5 15 terawatt om \u00e5ret.<\/p>\n
Solenergi indsamles prim\u00e6rt p\u00e5 en af \u200b\u200bto m\u00e5der: solceller og solvarme. En solcelle er grundl\u00e6ggende en halvleder forbundet til to elektriske kontakter. Fotoner fra solen absorberes i halvlederen og l\u00f8sner elektroner. Elektronerne vandrer derefter gennem halvlederen og skaber en elektrisk str\u00f8m.<\/p>\n
Under optimale forhold rammer denne solstr\u00e5ling eller isolering en solcelle direkte uden forstyrrelse. I praksis varierer m\u00e6ngden af \u200b\u200bsolstr\u00e5ling afh\u00e6ngigt af breddegrad, tid p\u00e5 dagen og \u00e5rstid og atmosf\u00e6riske forhold som skyer, vanddamp og forurening. Det er grunden til, at t\u00f8rre omr\u00e5der i midten af \u200b\u200bkloden har det st\u00f8rste solpotentiale.<\/p>\n
![](\"https:\/\/wsnonline.dk\/image-gallery-images\/Oc-mdtjJoeo.jpeg\")
<\/p>\n
Solenergi er en vedvarende energikilde, der kan samles n\u00e6sten hvor som helst i verden. Solkraftv\u00e6rker producerer ingen luft-, vand- eller st\u00f8jforurening og udsender ikke drivhusgasser. Storskala kraftv\u00e6rker kan forstyrre lokale planter og vilde dyr p\u00e5 grund af deres st\u00f8rrelse, men sammenlignet med fossile br\u00e6ndstoffer har de stadig et lavere milj\u00f8m\u00e6ssigt fodaftryk. Solkraftv\u00e6rker har ogs\u00e5 mindre sikkerhedsrisici end fossile br\u00e6ndselsanl\u00e6g. N\u00e5r de er bygget, er solkraftv\u00e6rker ekstremt lave driftsomkostninger, da deres st\u00f8rste input, nemlig sollys, er gratis.<\/p>\n
Solceller kan ikke samle solenergi om natten, og det bel\u00f8b, de indsamler i l\u00f8bet af dagen, varierer afh\u00e6ngigt af \u00e5rstid og tidspunkt p\u00e5 dagen. Solceller er ikke s\u00e6rlig gode til at konvertere sollys til elektricitet – de fleste solceller har i bedste fald en 20% effektivitetsgrad. Og deres omkostninger er h\u00f8je. Men efterh\u00e5nden er teknologien blevet forbedret s\u00e5 meget at man har fundet m\u00e5der at bevare den genererede str\u00f8m p\u00e5. I lande som Tyskland, Italien og Spanien har omkostningerne til solenergi n\u00e5et paritetsnettet efter at v\u00e6re faldet til samme pris som at k\u00f8be det fra elnettet.<\/p>\n
For at solenergi kan f\u00e5 yderligere gevinster, skal solcellens effektivitet stige, og prisen p\u00e5 solceller skal g\u00e5 ned. Dette vil sandsynligvis f\u00f8re til et fald i priserne, da \u00f8get eftersp\u00f8rgsel stimulerer til st\u00f8rre produktion. I mellemtiden er der en bred vifte af forskning, der fokuserer p\u00e5 at forbedre solcelledesign og arbejde med nye materialer for at g\u00f8re solceller billigere og mere effektive.<\/p>\n