Maler i Køge: Kvalitet er altafgørende for resultatet
Det er fristende at vælge den billige maling, så du kan spare lidt penge på renoveringen af din bolig, men det er ikke altid en fornuftig løsning.
Billig maling eller dyr maling? Dårlig kvalitet eller god kvalitet? Som udgangspunkt ved de fleste af os godt, at det kan betale sig at vælge den gode kvalitet, når der skal laves noget i hjemmet, men lige præcis når det kommer til maling, kan det føles som et spild af penge – det er jo bare noget, der skal på væggene.
Vi har talt med en maler i Køge, og han erklærer sig lodret uenig: “Maling er ikke bare maling. Som med alt andet er der en kæmpe forskel på god og dårlig maling, og vælger du den billige løsning for at spare penge, risikerer du at få en lang næse – det er nemlig sjældent billigere på den lange bane.”
Men hvad mener maleren helt præcis med det?
Dårlig kvalitet rækker ikke så langt
Vælger du en maling fra en billig producent – altså discountmaling – vil du opleve, at der ikke er nær så meget pigment i malingen, som der er i den dyrere version. Og det er netop dét, der er problemet, forklarer maleren fra Køge: “Når der er mindre pigment i en maling, dækker den ikke så godt, og det betyder, at du skal male over flere gange for at få et nogenlunde resultat. Og jo flere gange du maler, des mere maling skal du bruge. At den billige maling ofte heller ikke rækker så langt på literen betyder, at du skal købe endnu mere maling.”
Med lidt hurtig hovedregning er det altså ikke svært at regne ud, at du skal købe væsentligt mere maling, når du vælger den billige version, og dermed har du ikke nødvendigvis sparet penge. Samtidig skal du i øvrigt bruge langt flere kræfter på opgaven.